Mads Andreas Olesen på Berlingske Talent 100

I 2016 var jeg så heldig at være årets yngste på Berlingske Talent 100 – en liste over erhvervslivets top 100 erhvervstalenter under 35 år. Det er jeg selvfølgelig meget stolt over.

»Jeg kan godt lide at smadre nogle strukturer, sætte gang i tingene. Det trænger el-markedet til.«Mads Andreas Olesen, Berlingske Business tirsdag den 26. april 2016.

Sådan sagde jeg til Berlingske, da jeg blev spurgt til, hvad der driver mig.

Skabelse og destruktion er uadskillelige; for at skabe noget nyt i det gamles sted, må man lade det gamle falde, så det nye kan stå. Disruption er velsagtens nutidens pop-ord for netop dette – og selvom modeord irriterer mig af principielle Kejserens-nye-klæder-årsager – så tilslutter jeg mig processen bag Disruption. Det er en akkurat lige så stor glæde at nedbryde det eksisterende (læs: magtstrukturer, status quo), som det er at bringe noget nyt til live. Rejsen med Blue Energy er et glimrende billede på dette, og forhåbentligt ikke den sidste af slagsen.

At blive en del af benævnte liste, blev også starten på nye bekendtskaber, der i dag er tætte venskaber.

Mads Andreas Olesen: Hvornår er man et talent?
Selvom listen hedder noget med talent, så tvivler jeg på at man skal forstå det sådant – jeg går i hvert fald ikke og tænker om mig selv, at jeg er talentfuld i dén forstand. Det at tænke om sig selv, at man har forstand, er som regel starten på at man mister den – altså går fra forstanden. Man kommer næppe langt ved at have flair for noget og blot lade sig flattere ved tanken. Jeg tror, at man lige så godt kunne have kaldt listen for Flid eller Arbejdsomhed. Faktisk vil jeg vove den påstand, at de primære kilder til tidlige udmærkelser i livet, eller decideret succes om man vil, er vovemod og benhårdt arbejde. Arbejdsomhed er dét, der sætter hjulene igang, det er talentets benzin, amplifikatoren, katalysatoren.

 

Om ikke andet er prædikatet og udmærkningen talent, i de sociale mediers selvbeskuende tidsånd, et mærke til bogen og en stjerne til skulderen. Indrømmet, jeg kan nok næppe afstå mig fra selv at nyde dén glæde.

Indlægget er skrevet af Mads Andreas Olesen